Udtalelser fra medlemmer
Udtalelse fra Bettina, medlem af Det Spirituelle Univers
Først vil jeg sige, at jeg er utrolig taknemmelig for at være med på denne rejse med Det Spirituelle Univers, det er så givende, lærerigt og indsigtsfuldt J. Jeg glæder mig til at gå i gang med denne måneds emne.
Tusind tak for alt det I byder ind med og jeres altid anerkendende tilgang. Stor ros herfra.
Det kan siges meget kort, jeg nyder det fuldt ud – har så meget lyst til at alle skulle gribe ud og se, hvad det kan gøre for os.
Jeg synes meditationerne virker fantastisk, de giver ro, tryghed og tillid til at opnå det fulde udbytte omkring emnet. Udover at høre Angel Delight hver morgen til min meditation, vælger jeg 9 ud af 10 en mere og det er en af kalibrerings- eller integrationsmeditationerne, alt efter hvad jeg fornemmer, der er behov for på dagen. Jeg benytter dem også indimellem, når jeg holder pause i bilen med udsigt over havet. Ville være luksus, hvis man kunne downloade dem i dropbox, en lydfil på mobilen eller andet smart, så de er lige ved hånden – uanset om jeg er i nærheden af internettet.
– det er ikke noget jeg særligt godt kan lide – og jeg kan ikke vælge noget frem for andet, da helheden så ville gå tabt. Ses tydeligt i notesbogen, hvor det er forskellige guldkorn jeg skriver ned alt efter om jeg lytter til undervisningen, sjælesnakken, livesessioner osv…
Alt i alt stor ros herfra J.
Glæder mig til emnet Energi, de kommende emner. Pas på jer selv.
Udtalelse fra Petra, medlem af Det Spirituelle Univers
Jeg er dybt taknemlig for at have mulighed for at deltage i dette univers her..
Lærer så meget fra dig Rikke og ikke mindst om mig selv. Jeg har fundet dig interesant i gennem mange år og da den her mulighed kom, var jeg ikke et øjeblik i tvivl om ~ her skulle jeg tilmelde mig. samtid at det er et emne over en 1 mdr er fantastisk, jeg har mulighed for fordybelse i det hele.
Når jeg er logget ind et det nemt og lige til at finde ind til det jeg lige har lyst til at arbejde med / fordybe mig på dette tidspunkt ~ og din række følge er perfekt for mig
For mig virker det perfekt med kalibrerings – og intergrationsmeditationerne til hver emne.
Jeg KAN li hele indholdet. Mener, min bevidsthed bliver bygget op i den rigtig rækkefølge, og jeg har mulighed for at følge med i emnerne .
Håber dette er brug bart ~ og ønsker jer alle en helt fantastisk dag
Kh Petra ♥️🙏
Udtalelse fra Louise, medlem af Det Spirituelle Univers
Forløbet er så positivt, jeg er overrasket over, hvor meget det allerede har givet og udviklet mig.
Det er meget nemt at finde rundt i universet, særligt efter der er gået lidt tid. Det er blevet mere struktureret og man er ikke i tvivl om, hvor man nu skal starte og slutte.
Det virker rigtig fint med kalibrerings- og integrationsmeditationerne og jeg har en følelse af, at det hele lagre sig bedre. Nogle gange skal jeg lige i gang, da jeg ved at der venter ca. 30 minutters meditation plus undervisning. Jeg elsker meditation, men 30 min kan være en prøvelse for mig, men det er jo også en øvelse i sig selv 😊
Jeg synes virkelig I har formået at skabe en gavnlig og gennemført uddannelse online, alle mine ønsker er opfyldt ift. Eat få lov til at komme under uddannelse hos Rikke.
Mange hilsner
Louise
Udtalelse fra Margit, medlem af Det Spirituelle Univers
Kære Rikke & Det Spirituelle Univers
Jeg er meget glad for forløbet – fra dag 1.
Alene det visuelle set-up, fysiske som på web, er med til at kalibrere min energi. Den umage og konsistens skaber samhørighed, føler jeg. Og forpligter mig, på en positiv måde.
Begge meditationer føles meget dybe. Jeg oplever at kunne forbinde mig med lyset i kalibreringsmeditationen. Jeg er koncentreret i meditationerne, men hører ikke altid det sidste i integrationsmeditationen fordi jeg ‘faldt i søvn’.
Det er et længere sammenlagt tidsforløb med intro/kalibrering/teori/integration, men jeg indser værdien i at gøre det sådan og oplever fordybelse og læring.
Jeg lover mig selv at høre kalibreringsmeditationen oftere, men skal nok lave en praksis for det. Jeg mediterer hver dag 10 min.
Det særlige for mig i dette forløb er helheden: at der er teoriforløbet til mig og så Sjælesnak og Readings. At se hvordan andre har brugt spirituelle redskaber indenfor forskellige erhverv er meget inspirerende. Jeg kan mærke jeres engagement og energier. I seneste reading var der flere ting jeg kunne spejle mig i. Men de giver mig også påmindelse om hvordan spirituelle redskaber virkelig rykker noget. Det opleves tydeligt.
Jeg var glad for svar til mig i seneste livesession. Jeg ‘vovede’ selv om jeg synes det kan være svært hvis ens spørgsmål bliver for generelt.
Kærlig hilsen
Margit
P.S. Jeg har altid været drevet af etik i mit arbejdsliv. Jeg værdsætter den detalje at cookis default er sat til ‘de nødvendige’. Det har jeg ikke set før.
Udtalelse fra Christel, medlem af Det Spirituelle Univers
Kære Rikke.
Først, tusind mange tak for den skønne te, som jeg modtog sammen med min nye drømmebog. Det var en skøn overraskelse, og jeg havde teen med mig hele den følgende uge i sommerhus, hvor jeg lyttede til meditationen hver dag, skrev i taknemmelighedsdagbog og drømmebog, mens jeg nød teen. Så dejligt, så tak!
Her kommer feedback på universet. Jeg er ked af, jeg først svarer på jeres spørgsmål nu, men jeg håber, I stadig kan bruge det.
Jeg er meget, meget glad og begejstret for at være en del af Det Spirituelle Univers. Det har været et stort ønske hos mig at få mulighed for at lære af Rikke, og at det nu er lykkes på denne måde, er jeg meget taknemmelig for. Jeg føler, jeg udvikler mig rigtig meget, og jeg kan også se på konkrete ting i mit liv, at jeg allerede har haft modet til at ændre på ting, jeg gerne vil ændre og gøre, og at jeg allerede har opnået og sat gang i nogle ting, som jeg er virkelig glad for. Ting, som måske ikke var sket, hvis ikke jeg havde følt mig støttet og guidet af Rikke og det spirituelle univers – og opnået tillid til selve Universet samt fået konkrete redskaber til at udvikle mig og handle på det, jeg ønsker.
Jeg elsker Rikkes nærvær, ærlighed og meget kompetente erfarings- og vidensdeling. Jeg er simpelthen så glad for, at jeg har fået denne mulighed, og jeg føler, at jeg gør noget virkelig godt for mig selv.
Jeg ELSKER kalibrerings- og integrationsmeditationerne. Det er en fantastisk følelse at føle sig støttet og hjulpet, og det er et skønt pusterum i hverdagen, hvor jeg samtidig føler, at jeg hele tiden arbejder videre på emnet og udvikler mig. Jeg lytter til begge til at starte med, men får for det meste kun lyttet til én om dagen. For det meste vælger jeg så integrationsmeditationen.
Jeg har virkelig fået sat gang i nogle ting i mit liv under emnet Mod, og er helt vildt inspireret i nuværende emne om Loven om Tiltrækning. Emnerne er ikke nye for mig, men det er fantastisk at få dybere indsigt i emnerne, og at få dine redskaber, råd, vejledning og personlige erfaringer med. Livesessions’ne er guld værd. Jeg føler ofte, du taler om noget, der falder lige ind i mine behov og tanker. Særligt en aften, hvor jeg havde haft en virkelig dårlig dag, var det så rart at åbne op for din session og lytte til dig – du talte lige præcis om det, der havde gjort min dag dårlig. Og det var en stor hjælp.
Jeg er også meget glad for dine readings og selvfølgelig selve undervisningen – ja, alle elementerne.
Jeg glæder mig særligt til intuition, guider, syncronicitet. Men jeg er sikker på, hvert emne vil inspirere mig og udvikle mig. Jeg savner nogen gange en mere direkte sparring, men der hjælper live-sessionen jo, og I er gode til at svare på mailen 🙂 Og samtidig passer det også godt ind i min hverdag, at jeg kan tilrettelægge det, som det passer mig.
Rigtig god dag i solen – jeg glæder mig til endnu mere fra Det Spirituelle Univers,
Kærlig hilsen,
Christel
Udtalelse fra Gitte, medlem af Det Spirituelle Univers
Jeg har bare lyst til at fortælle jer, hvor glad jer er for, at jeg er en del af det spirituelle univers.
Alt stoffet har jeg kunne bruge i min egen rejse, og selvom jeg føler mig godt hjemme i den spirituelle verden følger jeg også, at det i den grad er en uddannelse i mig selv, som I giver mig. Der kommer mere ro på, kravene til mig selv er sænket og balancen er bedre end den nogensinde har været.
Jeg var også en af dem, som var så heldig, at blive udtrukket til en reading (for flere måneder siden). Desværre fik Corona sat en stopper for det, men jeg håber, at jeg stadig er med i puljen til en anden god gang 🙂 Mit liv har dog forandret sig, bare på de få måneder, så måske er mit udgangspunkt nu et andet.